I uge 30 kan man selv få fingrene i keramikken, når Lerkalaset holder sommerkursus.Foto: Jakob Stigsen Andersen

Lerkalaset arrangerer sommerkursus

RY Det populære lerfællesskab på Boeletvej, Lerkalaset, arrangerer i uge 30 en sommerhøjskole, hvor leret er i centrum.

Her vil det være muligt at inspiration og mulighed til at arbejde med ler. Fra morgen til aften kan man komme på opdagelse med sit keramiske potentiale.

Det er lige meget om, man er erfaren indenfor lerets mange evner eller nybegynder. Nybegyndere vil få hjælp til at komme i gang, mens øvrede får sparring og fif til videre udvikling. Og alle kommer igennem forskellige formgivningsteknikker som drejning, modellering, pladeteknik og kurinuki samt glasering og dekorationsteknikker.

Værkstedets store råstoflager inviterer til udvikling af spændende og anderledes glasurer, og alle deltagere får mulighed for at lære at fylde og starte keramikovn.

Modsat en normal sommerhøjskole indeholder dette kursus ikke overnatning.