Kig på tæpper og keramik i skoven: Annekset holder åbent hus

Væver Anne Mette Larsen og keramiker Sverre Tveito Holmen holder denne weeekend åbent hus i Annekset

GL.RYE De to kunsthåndværkere, væver Anne Mette Larsen og keramiker Sverre Tveito Holmen åbner dørene i Annekset på Klosterfælled i weekenden.

Indehaver af Midtjyske Tæpper, Anne Mette Larsen, der fortæller historier fra Midtjylland gennem sine farvestrålende vævede tæpper.

Inspirationen til hendes produktion går helt tilbage til 1972, hvor hun cyklede sammen med sin mor ned langs Hærvejen, fra Viborg og til den tyske grænse. Hun var 11 år, og det var hendes første møde med Midtjylland.

Læs også
Opdag din by

Dit Ry Ringer På: Juletoget kører igen hos Olivarius Optik - julen er børnenes fest, så det skal være fremme

- I dag ved jeg, at det var den tur, der satte sig som en længsel et sted indeni, og jeg føler mig hjemme her, siger hun.

Hele sit voksne liv har hun boet i området, og med tæpperne ønsker hun at synliggøre, forene og formidle fire midtjyske lokaliteter, Tinnet Krat, Klostermølle, Skovvilla på Silkeborg Bad og Badeanstalten i Silkeborg.

Dialog med materialet

Udover tæpperne kan man opleve Sverre Tveito Holmens keramik. Om arbejdsprocessen fortæller han, at han finder lysten til arbejdet, når han er i gang.

- At være i dialog med materialet bliver let en kliché, men jeg oplever leret som en trofast og udfordrende sparringspartner gennem mange arbejdsår i keramikværkstedet, siger han og fortæller, at langsommeligheden og rytmen i arbejdet med at fremstille keramik, passer godt til hans temperament.

Læs også
Nyheder

Pia er vendt hjem til »sin« skole

Hans keramik har ofte et funktionelt udgangspunkt, og at der er en modtager i den anden ende af arbejdsprocessen, er en forudsætning for hans arbejde.

- Havner mine kopper bortgemt i et skab, og ikke bliver brugt, er min mission mislykkedes, siger Sverre Tveito Holmen.

Indlæser debat