Landbetjenten fortæller

Landbetjent i Ry, Vagn Stensig Kristensen har oplevet lidt af hvert i sine 15 år som lokalbetjent i Ry - og det fortæller han om på biblioteket

RY Som landbetjent ser og hører man mere end de fleste om, hvad der foregår i Ry og omegn. Det kan lokalbetjent igennem 15 år i Ry, Vagn Stensig Kristensen snakke med om, og det gør han den 20. maj i fredagscaféen på Ry Bibliotek.

Her fortæller han om sit arbejde, og der er historier nok at glæde sig til, når man kan høre ham fortælle om hans daglige arbejde, forebyggelse af kriminalitet og øvelser på vandet.

Som altid foregår fredagscaféen i ganske uformelle rammer, hvor alle interesserede blot møder op, sætter sig til rette med en kop kaffe/the til en times fortælling. Arrangementet foregår i bibliotekets læsesal.