RY 2022 har været et år med inflation, hvilket tydeligt fremgår af de ansøgninger om hjælp til at holde en ordentlig jul, Lions i Ry har modtaget.
Der mangler penge til en »hyggelig familiejul med børnene«, og denne gang kan løverne hjælpe 45 familier i Ry og Låsby,
Og Lions vil hellere end gerne hjælpe, fortæller bestyrelsesmedlem i Lions Ry, Karl-Erik Jørgensen og siger, at pakkernes indhold afspejler julehjælpsudvalgets vurdering fra ansøgning til ansøgning om behovet for hjælp.
"
Forældrene har derved mulighed for at købe en lille gave til børnene eller købe lidt ekstra godt
- Karl-Erik Jørgensen, Lions Ry
Pengene til julepakkerne stammer fra det årlige Julebanko, der i år indbragte 80.000 kroner, sponsorer, ligesom en anonym borger giver børnefamilierne en mulepose med Lego. Og så har seks-årige Johannes doneret 200 kroner af sine sparepenge, som har tjent ved at sælge juletræer.
Alle, der modtager julehjælp får en mail i løbet af denne uge, og pakkerne kan hentes hos SuperBrugsen i Ry Øst fra tirsdag den 13. til søndag den 18. december.
Julekurven indeholder kolonialvarer og et gavekort til slagteren eller til en gave til børnene.
- Forældrene har derved mulighed for at købe en lille gave til børnene eller købe lidt ekstra godt, siger Karl-Erik Jørgensen.